Børneterapi
Børneterapi
Alle børn er forskellige og reagerer forskelligt på udfordringer i livet.
Når børn har problemer eller svært ved at håndtere hverdagens udfordringer, forsøger de ofte at fortælle det til en voksen. Da børn kan have svært ved at sætte ord på deres følelser og indre koas, ser vi ofte en ændring i deres humør og adfærd.
Når børn ikke trives kan vi se tegn som f.eks.:
- Angst, bange, ked af det
- Indadvendt, ekstra sensitiv
- Aggressiv, impulsiv, kaster med ting
- Vil ikke i skole – skolevægring
- Ondt forskellige steder i kroppen. Typisk mave eller hoved
- Søvn og spiseforstyrrelser
- Sociale vanskeligheder
- Koncentrationsbesvær
- Slår sig selv, selvskadende
Der kan være mange årsøger til, at børn har det svært eller mistrives. Det kan handle om gamle eller nye hændelser, påvirkninger fra nærmiljø, venner eller familie. Barnets egen personlighed spiller også en rolle.
TERAPIEN
Terapiforløbet starter altid med en forsamtale uden barnet. Her afdækkes vanskelighederne, og der afklares hvilke forandringer, du som forældre kunne ønske for dit barn. Du vil også her få indsigt i, hvad du som forældre selv kan ændre på. Herefter har dit barn 3-4 terapier, efterfulgt af en opfølgende forældresamtale, uden barnet.
Nogle gange er dette nok til at skabe en positiv ændring for dit barns trivsel, og nok til at du som forældre får en insigt der understøtter udviklingen. Nogle gange kræves der et længere forløb med løbende forældresamtaler.
I terapien hjælper jeg dit barn med at udtrykke sig og bearbejde overvældende oplevelser. Dit barn vil opleve sig set og hørt på sine egne præmisser. Der stilles ingen krav om at tale eller gøre noget bestemt. Det er gennem “legen” dit barn arbejder.
Nogle gange vil du som forældre blive inddraget i terapien, og nogle gange er du måske ikke med inde. Dette afhænger at barnets alder og dets vanskeligheder. At dit barn føler sig tryg er det vigtigste.
Jeg arbejder med sandplay, tegning og inddrager SE-traumeterapi gennem forskellige lege.